Er du acceptabel?

 

Prøv at stil dig selv dette spørgsmål et par gange og hvis du har svært ved at sige “Ja” til overstående spørgsmål, så synes jeg at du skal blive ved med at læse.

Lukker du ofte andre ind? og lader deres holdninger/meninger påvirke dig, til at du måske ender med at gå i en anden retning?. Det kan være rigtig svært at indrømme, at man ikke altid er herre over sit eget liv, nogengange stopper man simpelthen op, og lader andre følge en på vej. – Så derfor synes jeg, at det er vigtigt at kunne stoppe op og blive herren over sit eget liv .. En ting kan vi i hvert fald hurtigt blive enige om, at der er ikke nogen anden som der skal få lov, til at trænge ind i dit spejlbillede..

men hvordan distancere man sig selv fra dette? og hvordan begynder jeg?, (Jeg ser mig langt fra selv som et orakel, og i skal ikke læse nedestående som opskrift på livet.)

Jeg elsker at skrive og derigennem har jeg altid haft en kæmpe passion for at blive forfatter. Jeg starter på mit første værk i slutningen af år 2012, og den er stadigvæk langt fra færdig idag. Grunden til at jeg ikke sidder med den bog i hånden idag, er fordi andres meninger og holdninger har betydet alt for meget for mig. “Kan man overhovedet tjene penge på det der Line?” – “Er det ikke ret svært at blive?” – “Hvad har du tænkt dig?” – Ligesom så mange andre, har jeg mødt disse spørgsmål og det var den første stopklods jeg ramte ind i. Jeg satte mig ned, og fik distanceret mig, fra hvad alle de andre sagde, fordi i sidste ende betyder det jo ingenting.

Spejlbilledet var nu klart, og det var kun mig der stod alene med min “forfatterdrøm”, men skrivelysten var der stadigvæk ikke. Jeg kunne ikke finde ud af hvad det var, indtil en meget klog nær ven, satte sig ned og sagde til mig “Hvis du ikke engang selv kan acceptere at du gerne vil være forfatter, og vise verdenen hvad du kan præstere. Hvordan kan du så forvente andre skal?”, lige præcis dette spørgsmål var mit “point of no return” – det viste sig jo slet ikke at være andres holdninger, der var min stopklods, jeg stod praktisk talt og spændte ben for mig selv. Så ud fra denne oplevelse lærte jeg at elske idéen om at blive forfatter og derudover at tilkendegive mine skrevne ord, til flere..  *Derfor startede jeg rent faktisk idéen om denne blog.

Jeg må være ærlig, og indrømme, at det er svært for mig, at lukke mig op på den her måde – da det i lang tid har været en side af mig, som har være meget censureret. Når jeg skriver disse ting, føler jeg mig nøgen – men nu hvor jeg har været nøgen på skrift de sidste par dage – må jeg indrømme at det føles “Fandme fantastisk!”

Så hvis jeg skulle give dig et råd fremover, synes jeg at du selv skal stille dig det spørgsmål, som jeg fik: “Hvis du ikke engang kan acceptere dig selv, hvordan kan du så forvente at andre skal kunne gøre det?”

 

 

(Dedikeret til en meget vigtig person i mit liv, som har hjulpet mig med at se tingende, på en anderledes måde – det er jeg dig evigt taknemmelig for .. du ved godt selv,  hvem du er <3 )